En varmepumpe overfører energien fra luften udenfor eller jorden til opvarmning af en bolig eller til brugsvandet. Med en varmepumpe opnår du eller virksomheden et langt mindre energiforbrug end ved andre varmeanlæg og man kan desuden spare helt op til 60 % på varmeregningen.
En jordvarmepumpe bruger energi fra solen, der ligger i det øverste jordlag på din grund, til at opvarme dit hus med. Selve jordvarmepumpen består af en varmepumpe og en slange indeholdende frostvæske, der er gravet ned i jorden. Jordslangen opsamler jordens varme og transporterer den via jordvarmepumpen ind i dit hus, hvor du kan bruge den til opvarmning og varmt vand.