Lovgivning og gode råd

Lovgivning og gode råd fra Kølemanden

Koelemanden yder service på anlaeg.
Michael Møller, Kølemanden, undersøger lækageproblem på klimaanlæg.

Serviceeftersyn af køle/ varmepumpeanlæg er lovpligtigt i følge gældende lovgivning

Vidste du, at et eftersyn af dit køle/ varmepumpeanlæg med en fyldning større end 1 kg kølemiddel er lovpligtigt i Danmark, og skal foretages en gang om året. Denne lovgivning gælder både for private og erhverv – og eftersynet skal foretages af en autoriseret kølemontør. Se kap 2, § 4 stk. 3 og bilag 7 til Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr. 

Hvorfor burde dit anlæg have årlig service – også selvom det ikke har en fyldning på over 1 kg kølemiddel? Det er netop fordi varmepumper indeholder kølemiddel, der kan være skadeligt for miljøet, såfremt det slipper ud i naturen. Ved et serviceeftersyn gennemgås anlægget grundigt, og bliver bla. tjekket efter for utætheder. Husk, hvis du vil sørge for, at dit anlæg yder sit mest optimale, er det vigtigt, at det renses og justeres, ellers daler effektiviteten og besparelsen forsvinder. Kontakt Michael Møller for en aftale om et eftersyn, når det passer dig bedst. 

Hos Kølemanden tilbydes tillige muligheden for at indgå en serviceaftale, således du slipper for alt bøvlet med at huske på det årlige eftersyn fremadrettet. Alt dette og mere kan du læse om her eller alternativt kontakte Michael Møller for en nærmere snak herom på tlf.  40 17 58 10.

Logo for CE-certifikat

Varmepumper, airconditions, klimaanlæg etc. må kun installeres af et autoriseret firma. 

Alle anlæg skal overholde en række EU-direktiver, før de kan CE-mærkes, og alle de anlæg Kølemanden installerer er CE-mærkede. 

Når anlæggene er installeret går de over til Lovgivning for Drift og Vedligehold af Køle- og Klimaanlæg. 

GODE RÅD

Eksempel på et beskidt filter - Lovgivning og gode råd fra Koelemanden
Et eksempel på et varmepumpefilter der trænger til rensning.

Det er vigtigt at holde filtrene rene. Det betyder, at du med jævne mellemrum skal kontrollere dem. Filterne bliver mere eller mindre beskidte alt efter, hvilket lokale de er placeret i, og det er forskelligt fra bolig til bolig, hvor ofte filtrene skal renses.

I nogle boliger vil en rensning være nok hver fjerde måned, andre måske hver tredje uge. Det afhænger alt sammen af luftens indhold af etv. røg, støv og andre partikler.

Men sammenligner du med almindelig vedligeholdelse af f.eks. et olie- eller pillefyr, er det væsentligt nemmere at vedligeholde en varmepumpe. 

Ved jævnlig rengøring af filtrene minimerer du desuden risikoen for, at støvet kommer længere ind i varmepumpen, og måske ødelægger vitale dele.

Sørg også for at holde udedelen fri for græs og ukrudt i sommerhalvåret, og sørg for at sne og blade ikke hober sig op ved udedelen i vinterhalvåret.

Undgå allerhelst at “pakke” udedelen ind i en fin “indpakning”. Det ser måske godt ud for æstetikken, men er knapt så godt for anlægget, da det kan gøre det svært for anlægget at “ånde”.  

EGENKONTROL AF VARMEPUMPE

Du kontrollerer varmepumpens filtre ved at åbne frontlågen. Hvis filtrene er dækket af et gråt lag støv, så er det ved at være tid for rensning. 

Fremgangsmåden:

  • Sluk for varmepumpen.
  • Åbn forsiden på indedelen af varmepumpen. Tag forsigtigt filtrene ud, så støvpartiklerne ikke spredes ud i rummet.
  • Ofte er det nok blot at støvsuge filtrene, men fra tid til anden vil de have godt af at blive vasket, da filtrene ellers godt kan virkede fedtede. Du skal bruge varmt sæbevand og en blød børste, så nænsomt at filtrene ikke bliver beskadiget. Herefter skal du skylle dem fra bagsiden, således støvet skylles væk.
  • Du kan forsigtig støvsuge lamellerne inde i varmepumpen med et lille blødt mundstykke. Men pas på fingrene, da lamellerne er skarpe, og pas endelig på ikke at komme til at beskadige lamellerne.
  • Sæt de rensede og tørre filtre på plads. Tjek de sidder korrekt, inden du sætter forstykket tilbage på din varmepumpe.
  • Du kan nu tænde for varmepumpen igen.

TIPS TIL BRUG AF VARMEPUMPE

En fjernbetjening til en Daikin varmepumpe - Lovgivning og gode råd fra Koelemanden.
Pas på med autoknappen.

Indstil din varmepumpe til den temperatur, du har det mest behageligt med. Lad være med at fokusere på, hvad displayet viser på din fjernbetjening. Temperaturen måles under loftet, og vil vise en højere temperatur, end det du mærker omkring dig.

Sænk ikke temperaturen mere end et par grader om natten. Din besparelse ved store udsving tabes, hvis varmepumpen konstant skal arbejde for at nå din behagelige temperatur igen.

Brug auto-funktionen med omtanke. Auto-funktionen får varmepumpen til at køle, hvis temperaturen kommer over det indstillede set-punkt. Har du f.eks. en brændeovn, kan varmepumpen give sig til at køle, hvis temperaturen stiger. Dermed har du en varmepumpe der forsøge at nedkøle brændeovnens varme. 

Dialogen starter her

Benyt kontaktformularen, så kontakter Michael Møller dig for gratis uforpligtigende rådgivning.

Du er også meget velkommen til at kontakte Michael Møller:


    Kølemanden.dk ApS behandler dine personoplysninger for at kunne kontakte dig. 

    Læs mere om Kølemanden.dk ApS’ persondatapolitik her. (GDPR