Alm. trailer / havetrailer

Hos Kølemanden kan du leje en alm. trailer / havetrailer, hvis du f.eks. skal have et læs haveaffald på lossepladsen, skal have ryddet op i kælder eller på kvist eller du blot har behov for at få ting fra A til B. Nedenfor kan du læse mere om priserne og betingelserne for leje hos Kølemanden. 

Kølemandens alm. trailer / havetrailer kan føres med almindeligt kørekort – alm. kategori B – og har monteret 4 surringsøjer indeni til brug for fastsurring af flyttegods/ haveaffald. Den alm. trailer / havetraileren er forsynet med både næsehjul og tip-lad, således f.eks. aflæsning af haveaffald nemt kan ske.

Skal den alm. trailer med over den danske grænse – tag gerne kontakt til os for mulighederne og betingelserne herfor.

Ved du allerede nu, hvad du ønsker at leje – book nu på udlejning@kolemanden.dk, på tlf. 40 17 58 52 eller benyt kontaktformularen her

Udlejningspris
kr. 150,-

(kr. 120,- ex. moms)

Indeholdt i prisen:
  • Alm. trailer / havetrailer i 0-6 timer.
Lejer skal selv sørge for:
  • Surringsudstyr.
  • Evt. skovl og kost.
  • Evt. trailernet.
  • Alm. rengøring (affejes og evt. skylles med haveslangen. Evt. fjernelse af spildolie). 
  • Evt. trailerlås (kan lånes af Kølemanden).

Der vil blive lagt et depositum oveni lejeprisen på kr. 500,- ex. moms. 

Dette depositum returneres naturligvis efter endt leje, såfremt det lejede er returneret i aftalt stand.

TILKØB:

Rengøring – Kr. 500,- ex. moms oveni prisen, og du foretager dig intet.

Afleveres den alm. trailer / havetrailer eller evt. løse dele hertil senere end det aftalte – uden forudgående aftale – faktureres gældende dagsleje pr. påbegyndt dag det lejede eller evt. løse dele til det lejede ikke er returneret. Lejer mister retten til depositum, såfremt Kølemanden må rykke for returnering mere end én gang.

Øvrige priser:

Et døgn (24 timer) – Kr. 200,- ex. moms.

OBS:

Tilkaldes Kølemanden, under lejeperioden, som følge af lejers forkerte brug etc. vil Kølemandens anvendt tid herfor blev udfaktureret efter gældende timelønstakst, dog min. kr. 500,00 ex. moms. Denne ekstraudgift er lejer pligtigt at betale udover det allerede aftalte lejebeløb. 

Alle priser er eksklusive moms, forsikring, levering, afhentning og rengøring, hvor ikke andet står anført.

Modellen kan afvige fra billedet.

alm.-trailer-havetrailer-koelemanden-udlejning
Kølemandens alm. trailer / havetrailer klar til udlejning.
Hvad må der max. læsses i en havetrailer for at overholde reglerne:

F.eks.

  • 18 stk. 40×40 fliser
  • 18 sække tør muldjord a 50L
  • 52 tørre lægter
  • 36-40 skovlfulde tørt grus.
  • Ca. 3 m2 herregårdssten (100 stk.)

Bliver du stoppet med en for tungt lastet trailer risikerer du en bøde – ultimativt en betinget frakendelse af dit kørekort.

TEKNISK INFO FOR ALM. TRAILER / HAVETRAILER:

  • Indv. mål.: B: 1,29 m. / H: 0,30 m. / L: 2,53 m. 
  • Totalvægt: 500 kg.
  • Lastevne/ nyttelast: 360 kg. / egen vægt 140 kg.
  • Kugletræk: 50 mm.
  • Hjulstørrelse 13″.
  • 7 polet campingstik.

ADVARSEL / VIGTIGT:

  • Der må ikke være personer på traileren under kørsel.
  • Der må ikke være løse dele i traileren under kørsel. Sørg for at evt. løst inventar er fastgjort. 
  • Sørg for at evt. tunge ting er placeret i midten over akslen under kørsel.
  • Vær opmærksom på, at elkablet, som forbinder traileren til bilen, ikke rører jorden under kørsel.
  • Håndbremsen må max. være trukket tre dage i træk.
  • Brug aldrig skuremidler eller stærke rensevæsker. Anvend mild sæbeopløsning ved evt. rengøring.
  • Lastning og losning udføres på lejers ansvar.

Har du behov for mere end “bare” en alm. trailer / havetrailer – f.eks. en flyttetrailer – lej den lige her hos Kølemanden.

Svar på de mest stillede spørgsmål:

Nej, der må ikke sættes tape, herunder bla. gaffatape på trailerne, da det kan ødelægge overfladerne. 

Nej, der må ikke være personer på den alm. trailer / havetrailer, jfr. Færdselsloven.

Hvis der er kommet grafitti på siderne, skal du hurtigst muligt sørge for at få det renset af. Mest fordi skaderne dermed minimeres, men også for ikke at give inspiration til andre om at “male videre”.

Som der også står i lejebetingelserne skal du selv afholde udgiften til parkeringsbøde/ fartbøde – dette også inklusive eventuelle rykkergebyrer og retsafgifter ved forsinket eller ingen betaling. 

Skal en bøde eller afgift viderefaktureres pålægges kr. 250,- + moms i gebyr.

Alle vores trailere er behørigt forsikret, men det du fylder i traileren er IKKE dækket af vores forsikring – og du kan være udsat for, at dit forsikringsselskab vil gøre indsigelse vedrørende dækning af evt. mistet indhold ved eksempelvis tyveri – tjek derfor med dit forsikringsselskab vedrørende dækning af indhold for at være på den sikre side. 

For private gælder det, at rager lasten mere en 1 meter bagud eller mere end 15 cm. ud over siderne, skal den afmærkes. 

Udenfor lygtetændingstiden er en lys klud eller anden tydelig markering nok. Indenfor lygtetændingstiden skal afmærkningen ske med rødt lys bagud og hvidt lys fremad. 

Der gælder andre regler for erhverv.

Fejlfinding:

Når udstyr går i stykker – er det desværre altid, når det er i brug hos kunderne. Kølemanden gør alt for at undgå nedbrud – der testes ved hjemkomst og naturligvis løbende vedligeholdelse.
De fleste fejl er oftest brugerfejl, og kan løses over telefonen, så er du i tvivl om noget så tag kontakt på tlf. 40 17 58 52. Nedenunder har vi tillige opstillet en række fejlfindningsmuligheder, hvis du mod forventning oplever fejl i lejeperioden.

Nej traileren er ikke i stykker. Du har formodentlig en nyere bil med LED-pærer.

Bilen reagerer på fejlagtige funktionsforbindelser grundet den lavere spænding. 

Der skal, som oplyst, en adapter mellem traileren og din bil for at normalisere forbindelsen mellem bil og trailer. 

Det kan ikke forventes, at Kølemanden stiller denne adapter til rådighed. 

Ingen leje uden ansvar. 

Læs vores lejebetingelser for køletrailere, toiletvogne etc.