Skrotning af dit oliefyr
Lad Kølemanden hjælpe dig med skrotning af dit oliefyr
Kan du sige ja til nedenstående, er du på rette vej til skrotning af dit oliefyr.
Står der en oliesluger (oliefyr) i dit hus, sommerhus eller i din virksomhed?
Er du træt af svingende oliepriser?
Vil du have en opvarmningsform, der ikke kræver så megen opmærksomhed fra din side af?
Hvad skal du så erstatte oliefyret med … Varmepumpeløsningen.
Kølemanden hjælper gerne:
Michael Møller bistår naturligvis gerne med skrotning af dit oliefyr, hvis du vælger at få installeret en luft-til-vand varmepumpe. Du finder ikke blot gode muligheder for besparelser og fradragsmuligheder, hvis du skifter. Du bidrager også personligt til FN’s verdens mål – navnligt verdensmål nr. 7. Oveni det kan du endda som oftest genbruge eksisterende rørinstallationer.
Du kan læse bekendtgørelsen om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse her.
Fakta:
- Siden 1. januar 2013 har det været forbudt at installere oliefyr eller gasfyr i nybyggeri.
- Fra 1. juli 2016 må du ikke installere oliefyr i dit hus, hvis du kan få fjernvarme eller naturgas i stedet.
- Regeringen har i henhold til den nye klimaaftale som mål, at oliefyret er udfaset som opvarmningsform inden år 2030.
- I følge Danmarks Statistik 2019 var der ca. 69.000 hjem i Danmark med et oliefyr.
Fordelene ved udskiftning til luft-til-vand varmepumpe:
- Billig i drift – udtager energi fra luften.
- Ved oliefyr – Ikke afhængig af svingende oliepriser.
- Ved oliefyr – ingen skorsten – og dermed ingen besøg af skorstensfejer.
- Ved elvarme – besparelser på varmeregningen.
- Ved træpillefyr – ingen afhængighed af indkøb og opbevaring af træpiller.
- Genbrug af eksisterende rørinstallationer.
- Stabil og konstant opvarmning.
- Automatisk og selvregulerende.
- Miljørigtig.
Ulemeperne ved udskiftning til luft-til-vand varmepumpe:
- Større engangsinvestering.
- Langsom ved behov for hurtig afkøling af bolig.
- Evt. støjproduktion fra udendørsdelen af varmepumpen.
- Kan kun opvarme ved hjælp af radiatorer og/ eller varmerør.
Hvad skal du være opmærksom på, hvis du vil skrotte dit oliefyr:
Har du besluttet dig for, at dit oliefyr skal skrottes, skal du være opmærksom på processen. I princippet kan den opdeles i to faser:
- Afmonter, tøm & sløjf
- Skrot og oplys
Et oliefyr og en olietank følger hånd i hånd. Som det første skal du være opmærksom på, at hvis din olietank er over 6.000 L., skal du kontakte din kommune, inden du går igang med projekt – skrot dit oliefyr. For virksomheder gælder særlige regler, herunder ansøgning om miljøgodkendelse.
Afmontering:
Når et oliefyr skal afmonteres kan det enten klares i ét stykke eller i mindre dele – det kommer an på om oliefyret er placeret et uforholdsmæssigt sted eller ej. Det kan være tungt arbejde.
Olietanken skal tømmes for restolie – spules og enten fjernes eller afblændes (afmontering af påfyldningsstuds, fjernelse af rørforbindelser og opfyldning med sand). Måske kan du få betaling for dine olierester, som pumpes op af tanken (dog ikke de sidste 100 L., da disse betragtes som beskidte). Typisk vil en slamsuger skulle bruges hertil. Du skal være opmærksom på at flere og flere kommuner kræver, at olietanken skal fjernes og ikke blot afblændes og fyldes med sand, når olietanken ikke skal bruges længere.
Skrotning:
Når du har afmonteret og skal køre dit oliefyr til skrotning, skal du huske også at afmelde oliefyret / olietanken hos din kommune (denne afmelding sker som oftest online) – du har en frist på 4 uger efter arbejdet er udført. Kommunen vil kræve at se dokumentation for afmontering / sløjfning er sket, så det vil være en god ide at bede om at få udleveret en tømningsattest fra det firma du evt. benytter dig af. Her kan du se, hvad Kølemandens bopæls kommune – Odder Kommune – skriver om sløjfning.
Skal du af med din skorsten i samme forbindelse, kan du med fordel lukke den af med en cementflise eller helt fjerne den. Kontakt din lokale skorstensfejer for vejledning herom.
Onlinestyring – ja tak:
Ved montering af en luft-til-vand varmepumpe fra Daikin med mulighed for onlinstyring – er det eneste du skal, når varmepumpen er monteret, at gå online, downloade Daikin-appen, og så er du klar til at tage styringen med både varmen, kulden og dit energiforbrug.
Kølemanden hjælper dig naturligvis godt i gang, såfremt du har behov herfor.
Du kan også læse meget mere på Daikins hjemmeside om onlinestyring her – eller tage en snak med Michael Møller herom på tlf. 40 17 58 10.
Hvis du ikke har et oliefyr, men fjernvarme eller naturgas, skal du undersøge, om du har henholdsvis tilslutningspligt eller forblivelsespligt. Dette kan afklares ved henvendelse til din kommune eller din naturgasdistributør. Du kan også tjekke servitutterne på din ejendom, da det som oftest også er tinglyst på ejendommen. Du kan læse mere om tilslutningspligt og forblivelsespligt her – Tilslutningsbekendtgørelsen.
OBS:
Ved fjernvarme skal du være opmærksom på, at kommunerne ikke længere har mulighed for at kræve, at nye boliger i nye områder skal være tilsluttet fjernvarme.
Ved naturgas skal du være opmærksom på, at din naturgasdistributør kan opkræve et afkoblingsgebyr. I marts 2021 forventes godkendt en ordning, hvor man kan få dækket udgifterne til afkoblingen, selvfølgelig såfremt man lever op til de krav nu bliver stillet herfor. Energistyrelsen er også ansvarlig for denne ordning.
Dialogen starter her
Benyt kontaktformularen, så kontakter Michael Møller dig for gratis uforpligtigende rådgivning.
Du er også meget velkommen til at kontakte Michael Møller:
Kølemanden.dk ApS behandler dine personoplysninger for at kunne kontakte dig.
Læs mere om Kølemanden.dk ApS’ persondatapolitik her. (GDPR)