Areal til jordslanger:
Hvis du ønsker et jordvarmeanlæg forudsætter det naturligvis, at der er jord til at udlægge slangerne i. Som en hovedregel skal man regne med ca. 1,5-2 m. slange for hver m2 opvarmet boligareal. Det vil sige har man eks. et hus på 150 m2, skal man regne med ca. 225-300 m slange. Jordslangerne graves normalt ned i en dybde på 0,9-1,2 m. og med ca. 1-1,5 m. afstand fra hinanden. Slangerne udlægges i flere løb med en max. længde på 150 m. Har man således 300 m. slange, kræver det som minimum 2 løb.
Den rette jord:
Det har betydning, hvilken jordtype du ejer. Er din jord meget sandet er virkningsgraden ikke nær så god, som hvis jorden er mere lerholdig. Dette fordi, at det er fugten og de vandstrømninger, der er i jorden, der afgiver energien.
Gode råd:
Etablering af et jordvarmeanlæg kræver godkendelse fra den kommune jordvarmeanlægget bliver opført i. Derudover kræver det også en afstand på mindst 50 m. fra vandbordringer, hvor der skal udvindes drikkevand fra.
Er du ejer af en sø, kan du i stedet lægge jordvarmeslangerne ud på bunden af søen. Dog forudsætter dette, at der er vandstrømning i søen. Hertil skal der også søges tilladelse om hos kommunen.
Du har pligt til som ejer af et jordvarmeanlæg at sørge for, at dit anlæg bliver efterset og kontrolleret af en jordvarmesagkyndig, hvilket Kølemanden er, mindste én gang om året. Læs mere om servicebesøg her.