Varmepumper
Lad Kølemanden hjælpe med varmepumper
Varmepumper – Der findes tre forskellige pumpetyper: luft-til-luft varmepumpe, luft-til-vand varmepumpe og jordvarmepumpe. Her kan du læse om luft-til-luft varmepumper og luft-til-vand varmepumper.
Forskellen på de to typer er, at den ene pumper varmen ind i radiatorsystemet (luft-til-vand varmepumpen) og den anden pumper den varme luft ind i boligen (luft-til-luft varmepumpen). Hvilken type du skal vælge afhænger af, hvor pumpen skal opsættes.
En varmepumpe kan opdeles i tre hovedelementer – en fordamper (udendørsenheden), en kondensator (indendørsenheden) og selve kølemidlet. Det er kølemidlet der overfører varmen, når det går fra fordamperen til kondensatoren og tilbage igen.
Processen:
Processen fungerer således, at fordamperen trækker energien fra de vedvarende energikilder (luft, vand, jord- eller solvarme) ved at tvinge væsken til at omdanne sig til gas. Kompressoren komprimerer derefter gassen, hvilket hjælper til øgning af dens temperatur. Herefter overfører kondensatoren varmen fra gassen til varmesystemet, og gassen vender tilbage til flydende tilstand.
En varmepumpe regulerer således temperaturen via en varmeoverførsel.
Skal varmepumpen også køle er det samme proces, blot i omvendt rækkefølge.
Varmepumper - Luft-til-luft
Uanset om du renoverer din nuværende bolig eller bygger en ny, anbefaler Kølemanden en Daikin luft-til-luft varmepumpe, som den bedste løsning på dine opvarmnings- og kølebehov.
Luft-til-luft varmepumpen udnytter varmeenergien i udeluften, også når der er koldt.
Luft-til-luft varmepumperne fra Daikin kan altså bruges både i sommer- og vinterhalvåret. Tillige bidrager varmepumpen med deres luftrensende funktion til et bedre indeklima.
Hvis der er installeret en varmepumpe i sommerhuset, er det tillige en billig og effektiv måde at holde huset lunt (frostfrit) og slippe af med dårlig lugt og evt. skimmel, fordi der både opvarmes og luftcirkuleres.
Luft-til-luft varmepumpen kan dog også bruges i små helårshuse, i butikker eller til en etage i et større hus. Den er nem og relativt billig at få installeret. Faktisk kan investeringen ofte tjene sig hjem på blot 2-4 år. En luft-til-luft varmepumpe – i god Daikin-kvalitet holder typisk i mindst 12-15 år.
Kort opsummering:
- Udnytter luften udenfor til indendørsvarme året rundt.
- Kræver ikke store indgreb, radiatorer eller gulvvarme.
- Er en nem erstatning for elvarme i f.eks. mindre huse, eller i sommerhuse.
- Varmeudgifter reduceres med langt over 50 procent.
- Investeringen er tjent hjem på ca. 2-4 år.
- Installeres nemt og hurtigt.
Daikin luft-til-luft varmepumpe opfylder med deres A+++ alle krav for grønt byggeri, idet 80% af energien udvindes af luften og kun 20% er strøm. Det er en bæredygtig måde at udskifte gamle varmesystemer, og varmepumperne kan tilpasse alle slags grundplaner.
Daikin er en seriøs spiller på det danske kølemarked med mere end 30 års erfaring. Daikin varmepumper forhandles kun gennem autoriserede kølefirmaer – b.la. Kølemanden.
Varmepumper - Luft-til-vand
Søger du en løsning til opvarmning af bolig og af dit brugsvand, anbefaler Kølemanden varmepumper fra Daikin Altherma. Disse varmepumper er af høj kvalitet og har alle 5 års produktgaranti, selvfølgelig kun hvis varmepumpen er lovmæssig serviceret – læs mere om service af varmepumper her.
En luft-til-vand varmepumpe udnytter varmen i udeluften, der videregives til boligens gulvvarme- eller radiatorsystem.
Luft-til-vand varmepumper er effektive helt ned til minus 18 – 20 ºC. Dette svarer i praksis stort set til året rundt i Danmark.
Skulle udendørstemperaturer – mod forventning – nå under -20 ºC, er der installeret en el-patron, der gør at varmepumpen stadig leverer tilstrækkelig med varme. Luft-til-vand varmepumper producerer varme på en klimavenlig og nænsom måde. Ingen partikeludledning, ingen forbrænding – kun dejlig ren luft.
Kort opsummering:
En Daikin Altherma luft-til-vand varmepumpe er:
- Velegnet til opvarmning af bolig og vand både i hus og sommerhus.
- Meget velegnet til boliger med gulvvarme.
- Klimavenlige.
- Laves i både 180 l og 260 l højkapacitets tanke.
- 5 års produktgaranti.
Daikin er en seriøs spiller på det danske kølemarked med mere end 30 års erfaring, og Daikin varmepumper forhandles kun gennem autoriserede kølefirmaer – b.la. Kølemanden.
Husk mulighederne for tilskud fra Bygningspuljen.
Se et udsnit af de mange forskellige Daikin modeller nedenfor.
Ved montering af en varmepumpe fra Daikin med mulighed for onlinstyring – er det eneste du skal, når varmepumpen er monteret, at gå online, downloade Daikin-appen, og så er du klar til at tage styringen med både varmen, kulden og dit energiforbrug.
Kølemanden hjælper dig naturligvis godt i gang, såfremt du har behov herfor.
Vær opmærksom på, at den blå og orange app styring til henholdsvis varmepumper og Daikin Altherma-produkter medio juni 2021 erstattes af Daikin Residential Controlleren. Du kan se mere om opsætning af den nye app-styring i videoen nedenfor, eller downloade brugervejledningen.
Du kan også læse meget mere på Daikins hjemmeside om onlinestyring her – eller tage en snak med Michael Møller herom på tlf. 40 17 58 10.
Ønsker du i stedet at lære mere om jordvarmepumper?
Dialogen starter her
Benyt kontaktformularen, så kontakter Michael Møller dig for gratis uforpligtigende rådgivning.
Du er også meget velkommen til at kontakte Michael Møller:
Kølemanden.dk ApS behandler dine personoplysninger for at kunne kontakte dig.
Læs mere om Kølemanden.dk ApS’ persondatapolitik her. (GDPR)
Kølemandens linksdatabase for kunder